Her får du en nem opskrift på veganske pandekager, der laves uden æg og mælk. I stedet anvendes sojamælk, og pandekagerne bages i vegetabilsk margarine.
Veganske pandekager er for dig, der vil undgå animalske produkter.
Derfor er pandekagerne helt fri for æg og mælk, og mælken er erstattet med sojamælk. Der kan også anvendes havremælk.
Du skal selvfølgelig heller ikke bage de veganske pandekager i smør, og derfor vil jeg anbefale dig en vegetabilsk margarine.
Ingredienser
- 150 gram hvedemel
- 75 gram sukker
- 5 gram vaniljesukker
- 10 gram bagepulver
- 5 gram kardemomme
- 20 gram olie
- 400 gram sojamælk
Sådan gør du
- Du starter med at veje hvedemel af i en skål sammen med sukker, vaniljesukker, bagepulver og kardekomme. Bland det sammen.
- Pisk så gradvist olie og sojamælk ind i den veganske pandekagedej, og sørg for at få pisket eventuelle klumper ud. Det er nu ret nemt. Anvend gerne en elpisker.
- Varm en pande godt op, og du skal stege de veganske pandekager ved en høj varme. Anvend gerne en pandekagepande med lav kant, da det så er nemmere at vende pandekagerne.
- Der skal lidt fedtstof på panden, og da du bager veganske pandekager anvendes en vegetabilsk margarine i stedet for smør.
- Efterhånden som pandekagerne er færdige kan de lægges i en stak, og du kan eventuelt holde dem lune i ovnen. Serveres straks.
Næringsindhold
Calories: 170kcal
Tilbehør til veganske pandekager kan være en god marmelade eller hvad du nu har lyst til.
Du kan også reducere mængden af sukker - eller helt undlade det - og så anvende pandekagerne som madpandekager.
Se også mine opskrifter på:
Input til opskriften